Hos Blue Ocean Divers serviceværksted er vores primære opgave at servicere og vedligeholde dit dykkerudstyr. Vi er certificeret SEAC service partner og udfører service og reparation på alt SEAC udstyr på eget værksted. Hos vores samarbejdspartner har de mere end 20 års erfaring med service og servicerer stort set alle mærker, samt er autoriseret i flere af disse. Du kan derfor roligt indlevere dit udstyr til service hos Blue Ocean Divers uanset mærke. Som vi siger, findes det servicerer vi det!
Seriøsitet og grundighed
Disse to ord, er vores nøgleord når det kommer til service. Vi går ikke på kompromis og kan derfor roligt stå ved, at vi behandler dit udstyr, som var det vores eget. For os er det vigtigt, at yde et tilfredsstillende stykke arbejde som gør en forskel for kunden. At indlevere sit dykkerudstyr til service eller reparation er en tillidssag og man skal føle sig tryg. Vi har en bred og fast kundekreds bestående af såvel dykkerklubber som privat personer
Vi tilbyder låneudstyr i mens du venter!
Vi kender til problemet med at skulle undvære sit udstyr for længe og derfor kan vi tilbyde mulighed for gratis lån af eks. regulatorsæt under service.
Servicetid
Servicetiden vil typisk være 7 - 14 arbejdsdage. Der tages forbehold for manglende reservedele og travlhed. Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 51946159, for at høre om den forventede servicetid!
Indlevering
Du kan indlevere dit udstyr til service på vores adresse, i butikkens åbningstid. En anden mulighed er også at sende det til os.
Adressen er: Hjortevej 21, 8960 Randers SØ att.: Serviceværksted
Hvis du sender dit dykkerudstyr til os, skal du huske at opgive navn, adresse, telefonnummer samt mail adresse. Oplys også om hvilken reparation eller service du ønsker udført samt evt. fejl på udstyret. Ved tvivlsspørgsmål vil vi kontakte dig før arbejdet påbegyndes. Ved forsendelse gør vi opmærksom på, at fragt omkostninger er for egen regning samt risiko.
Udlevering
Når dit regulatorsæt/dykkerudstyr er klar til afhentning/forsendelse, vil du få besked pr. mail eller telefon. Vi er selvfølgelig altid klar til at lave en fleksibel løsning mht. aflevering og afhentning af dit udstyr. Ring eller skriv til os, så vi sammen kan lave en aftale der passer dig.
Betaling
Betaling sker kontant ved afhentning eller ved betaling af faktura, minimum en dag før afhentning/forsendelse med mindre andet er aftalt.