Der er mange faktorer der afgør hvilken dykkerdragt du skal vælge. Om det er en våddragt eller tørdragt skal du selvfølgelig kende den rigtige størrelse, men nok så vigtigt er det at du kender de forhold du skal bruge dykkerdragten under. Er det dykning i koldt eller varmt vand, er det til snorkling, teknisk dykning eller er det udelukkende til svømning? Er det en dykkerdragt der skal bruges meget eller er det blot et par gange om året. Disse spørgsmål er vigtige at stille inden du vælger hvilken dykkerdragt der passer lige dig!
Dykkerdragt til varmt og koldt vand
Den mest anvendte dykkerdragt herhjemme i Danmark er en 7mm neopren våddragt eller semi-tørdragt. Fordelen ved denne dykkerdragt er, at du med en vest eller shorty udenover, kan forlænge din dykning hen over de kolde måneder. Er du ofte i vandet og gerne vil dykke i vinter halvåret, anbefaler vi at du køber en tørdragt! Foregår det meste af din dykning i udlandet, bør du tjekke klimaet og vandtemperaturen i det land du skal til, så du har en viden om hvilken tykkelse, din dykkerdragt skal have. Går turen til Rødehavet i vinter månederne anbefaler vi at du bruger en 5mm heldragt, går turen derimod til Fiji eller Thailand kan du nøjes med en 3mm shorty med korte ærmer. Til snorkling i varmere lande vil du sjældent komme ud for at have brug for mere end en 3mm shorty, da du primært vil opholde dig i overfladen og dermed ikke blive udsat for kulde.
Er du i tvivl, om det skal være en våddragt, semi-tørdragt, tørdragt eller shorty, står vi altid parate til at rådgive dig. Du er altid velkommen til at ringe på telefon 51 94 61 59 eller skrive en mail til os, så finder vi sammen den dykkerdragt der passer til dine behov!