Trykprøvning Hvorfor?
I Danmark skal flasker under tryk, trykprøves hvert 5. år. Det står på flasken, hvornår den sidst er trykprøvet. Hold øje med datoen, da vi, og andre, undlader at fylde flasker, der ikke er trykprøvet. Trykprøvningen foretages af certificerede trykprøvecentre som LOTEK og omfatter en vurdering af, om en afrensning for evt. løs maling, eller anden belægning er nødvendig. Konstateres det ved kontrollen, at der er behov for en periodisk undersøgelse, foretages der en indvendig og udvendig inspektion af flasken samt en trykprøvning. Dette sikrer, at der ikke er defekter eller andre skader på flasken eller halsgevind, der gør den uegnet til videre brug.
Ønsker du en trykprøvning af din dykkerflaske, kan du kontakte os for mere information om hvor og hvordan, du får gjort dette.