Wreck Diver

Varenummer: 0067

DKK 1.695,- Pris ex. moms DKK 1.356,-

Wreck Diver (Vrag).

Vragdykning står for de fleste dykkere, som noget af det mest spændende man kan foretage sig under vandet. Alene i de danske farvande findes der tusindvis af skibsvrag, som spænder lige fra 1600- tallets handelsskibe over fly vrag og krigsskibe fra Anden Verdenskrig til kuttere og coastere af nyere dato  - mange af vragene har der endnu ikke været dykket på.

Ud over at være spændende kan vragdykning også være en fantastisk smuk oplevelse, hvilket blandt andet skyldes, at skibsvrag danner kunstige undersøiske rev, som tiltrækker havets forskelligartede liv. De fleste vrag er begroet med søanemoner og tang, mens du inde i og omkring vragene normalt kan finde både krabber, hummere samt små og store fisk. Svømmer du derimod bare 10-20 m væk fra et vrag, kan bunden være helt bar, hvilket vidner om, at skibsvrag i stor udstrækning er i stand til at danne deres helt eget økosystem.   

Vragdykning stiller både krav til viden og færdigheder, ikke mindst hvis du også vil trænge ind (penetrere) i vraget. Dykning på vrag er forbunden med forskellige risici, som skarpe kanter, gennemtærede skibsdele og mudder, der hvis det berøres, kan fremkalde silt out - et fænomen som gør det næsten umuligt at se noget. Derudover kan det være vanskeligt at orientere sig, både på og inde i et vrag, ikke mindst hvis dette ligger på siden, eller der er kraftig sø.    

Wreck Diver Kursus indhold:

På Wreck Diver Specialty kurset får du en grundig teoretisk gennemgang af de regler, teknikker og procedurer, der er nødvendige for sikkert at kunne gennemføre dyk på vrag - og du trænes i de praktiske færdigheder, som du skal benytte under vragdykningen. I den teoretiske undervisning lærer du om vragdykningens historie, lovgivning, farer ved vragdykning, samt hvordan du vurderer, kortlægger, orienterer dig på og trænger ind i vrag. Kursets praktiske del består i 4 dyk på forskellige vrag. Under disse træningsdyk vil du afprøve de, i teorien gennemgåede teknikker. F.eks. at binde liner, danne overblik over vrag i forhold til navigation (kortlægning) - og hvis du har lyst, at penetrere et vrag.

0 bedømmelse(r) i alt

Note: HTML ikke oversat!
Dårlig God