En sjov, spændende og anderledes måde at fange fisk, muslinger eller andre dyr under vandets overflade på. Undervandsjagt er i dag, en af de mest efterspurgte former for vandaktivitet. Ideen om at tage sit UV jagt udstyr med til vandet, for selv at fange sin mad, tiltaler i stigende grad flere og flere. Om du fanger dem mens du snorkler eller scuba dykker er underordnet, smilet og glæden over den første selvfangede fisk er lige stor. Fisk er som bekendt, sundt og i Danmark findes et stort og mangfoldigt marineliv som byder på stort set alle former for fisk og skaldyr. Det eneste du ifølge loven har brug for, når du skal på undervandsjagt, er et fisketegn. Fisketegn kan rekvireres HER.
Det er en rigtig god idé med lidt forskelligt udstyr til UV jagt. Vores udvalg af UV jagt udstyr, er inddelt i kategorier så det er nemt og overskueligt for dig at finde det udstyr til undervandsjagt du ønsker. I Danmark bliver vandet ikke sådan rigtig super varmt, og har du en forestilling om at ville dyrke UV jagt mere end blot nogle få dage om året, er en våddragt en rigtig god idé. Et håndspyd, kniv eller harpun gør også jagten en hel del nemmere. Fanger du nogle fisk, muslinger eller andet, vil en fiskeholder eller et fangst net være en rigtig god idé. Når du ligger alene under overfladen, vil det ikke være muligt for bådtrafikken i området, at se dig. Derfor er det yderst vigtigt at du også har en bøje, så alle kan se, i hvilket område du befinder dig. Du har desuden også mulighed for at få en fiskeholder til at sætte fast i bøjen, så du er fri for selv at bære din fangst. Har du brug for råd eller vejledning, er du velkommen til at kontakte os på telefon 51 94 61 59 eller skrive en mail til os, så vil vi gøre vores bedste for, at din UV jagt oplevelse bliver den bedste. Væk ur instinktet til live – Prøv undervandsjagt! Rigtig god fornøjelse med din UV-jagt.
Her under finder du lidt hurtige facts om harpuner!
Elastik-harpun eller trykluft-harpun?
- Oftest anbefaler vi elastik harpuner til begyndere, da brug og vedligeholdelse er simpelt, hvilket således også giver den bedste oplevelse. Trykluftsharpunerne anbefaler vi til mere erfarne harpunjægere og til scubadivere, da trykluftsharpuner fylder mindre og dermed er nemmere at have med. De kræver dog en smule mere vedligeholdelsesarbejde.
Kræver harpuner vedligeholdelse?
- Trykluftharpuner skal olieres og smøres hver gang de har været i vandet og i det hele taget behandles som et rigtigt skydevåben. Elastik-harpuner skal skylles i ferskvand efter brug.
Hvilken størrelse harpun skal jeg vælge?
- Jo mere erfaring du har, jo længere harpun kan du i princippet vælge, men det afhænger også af, hvad for et farvand, du begiver dig ud i. I uklart vand er en lille harpun at foretrække. I vand med god sigt, anbefales en længere harpun. Se under harpuner for en mere udførlig guide til valg af længde.
Love og regler?
- Hvad siger våbenloven? Begge typer harpuner vi sælger i butikken, kræver IKKE våbentilladelse. Våbentilladelse kræves som regel kun ved våben, der bruger patroner. Du skal være over 18 år for at eje og anvende en harpun samt have anskaffet dig et fisketegn inden du tager ud på jagt. Husk - I Danmark er det ulovligt at dyrke UV jagt med harpun i søer og åer (ferskvand), med mindre andet specifikt er angivet.